header banner
Default

EU:s dagstidningar fredag den 20 juli november 2023


Table of Contents

    Dagens EU-tophistorier

    Interne anliggender: Minerydderen Tusk
    Den forventede nye premierminister, 66-årige Donald Tusk, står over for en kæmpeopgave efter den polske oppositions klare valgsejr, skriver Weekendavisen. For det første sidder præsident Andrzej Duda i endnu godt halvandet år indtil præsidentvalget i sommeren 2025 og han står stadig partiet PiS nær. Han har vetoret over for alle love vedtaget i parlamentet, hvilket kun kan omgås med støtte fra 60 procent af parlamentets medlemmer. Dette er et flertal, de tre kommende regeringspartier ikke råder over. Derudover er Polens forfatningsdomstol - og til en vis grad også højesteret - tætpakket med PiS-loyalister, som partiet har udpeget gennem sine otte år ved magten. PiS-regeringen har gennemført retsreformer, som EUs mener underminerer de polske domstoles uafhængighed, men forfatningsdomstolen har modsat sig ethvert krav fra EU om en tilbagerulning af de polske retsreformer. Dette har fået konsekvensen, at EU tilbageholder 35 milliarder euro i støtte for at lægge pres på den polske regering. Ethvert forsøg fra Tusk-regeringens side på at efterkomme EUs krav om tilbagerulning vil givetvis løbe ind i problemer i forfatningsdomstolen. De nærmeste dage vil vi få en indikation af, om præsident Duda har tænkt sig at samarbejde med den nye regering eller modarbejde den, når Duda skal udpege den person, der skal lede regeringsforhandlingerne efter valget. Hvis Duda vælger ikke at samarbejde med Tusk, så kan der gå op til to måneder, før Polen har en ny regering, da man traditionelt i polsk politik lader en repræsentant for det største parti - i dette tilfælde PiS - få chancen først. Men selv med støtte fra det højreradikale Konfederacja, vil PiS være langt fra et flertal og derfor appellerede Donald Tusk tirsdag til Duda om at give ham mulighed for at danne regering med det samme og dermed spare tid: "De vindende partier er i konstant kontakt med hinanden og er klar til at overtage regeringsansvaret når som helst," sagde Tusk.

    Jyllands-Posten bringer en kommentar af Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa. Hun skriver blandt andet: "I søndags ville et flertal af polakkerne det imidlertid anderledes og stemte PiS ud af regeringskontorerne. [...] Konsekvensen er, at det igen bliver Donald Tusk, landets tidligere og snart nye premierminister, der tager telefonen, når Olaf Scholz og andre statsledere ringer. At Tusk og resten af oppositionen kunne vinde, er i den grad bemærkelsesværdigt, da valget mildest talt ikke var fair. [...] På trods af det banebrydende i Tusks valgsejr skal man dog ikke forvente, at valgresultatet hurtigt vil blive omsat i forandringer. For det første kan der meget vel gå indtil midten af december, før den nye regering kan være på plads. [...] For det andet har den polske præsident mulighed for at nedlægge veto over for regeringens lovforslag. Sidst, men ikke mindst, er der det forhold, at PiS' store dominans ikke bare forsvinder op i den blå luft. [...] Alt dette betyder, at Polen trods de store forventninger om en anderledes europapolitik i den første tid vil være optaget af interne opgør. Det skyldes også, at der allerede i 2025 skal vælges ny præsident. På den helt korte bane er der imidlertid ingen tvivl om, at spydige valgvideoer og angreb mod Tyskland er slut. Set i det lys er der god grund til at støve et gammelt begreb af, nemlig Weimartrekanten. Den udgøres af Tyskland, Polen og Frankrig. Og hvem ved. I en tid, hvor Frankrig og Tyskland har så svært ved at blive enige, kan en ny polsk regering også pludselig fungere som en slags parterapeut."

    Berlingske bringer en kommentar af André Rogaczewski, CEO, Netcompany, formand, Teknologipagtrådet og formand, DI Digital. Han skriver blandt andet: "Polakkerne gør det igen. Mens man mindst venter det, slår demokratiet til og viser sit overlevelsesinstinkt i et af Europas største og mest frihedssøgende lande. [...] Tidligere præsident for Europa-Parlamentet Donald Tusk kan sammen med to andre moderate centrale partier danne en regering inden jul med hele 54 procent af stemmerne bag sig. Der er reelt tale om en jordskredssejr. Det er et kæmpe lys i mørket for det demokratiske og frie Europa, vi i Danmark har vænnet os til, og som vi elsker og ofte naivt forventer skal bestå for evigt. [...] Polakkernes valg er et stort tab for højrenationalistiske strømninger i hele Europa, og det vil efterlade autokratiske ledere som Viktor Orbán i større isolation. Det er et opgør med de kraftige populistiske strømninger, vi har været vidne til. Det polske valg blev beskrevet som sidste chance for, at Polen ikke blev et autokrati i Europa - og det viser, at demokratier trods alt kæmper for deres værdier, når det gælder. At de unge vågner op, når det gælder deres frihed og fremtid. Der brænder et stort lys i mørket i mit fødeland."
    Kilder: Weekendavisen, s. 11; Jyllands-Posten, s. 22; Berlingske, s. 22

    Andre EU-historier: Prioriterede emner

    Udenrigspolitik: Putin var æresgæst, men Orban vakte opsigt
    Jyllands-Posten bringer en analyse af korrespondent Jan Lund, som blandt andet skriver: "Det var udråbt som årets støre diplomatiske begivenhed i Kina, og ingen kunne være i tvivl om, hvem der var æresgæst. Den røde løber var rullet ud for Xi Jinpings "bedste ven", Vladimir Putin, under den russiske præsidents to dage lange besøg i Kina i forbindelse med 10 årsjubilæet for Kinas ambitiøse Silkevejs-projekt - i dag kaldet Belt and Road Initiative (BRI). For Putin blev det et gennemslagskraftigt comeback til den internationale scene. Selv om han er lagt på is i Vesten og efterlyst for krigsforbrydelser af Den Internationale Straffedomstol, forærede Xi og Kina Putin en diplomatisk platform til en normaliseret interaktion med omkring 30 andre globale ledere for øjnene af det mest af kloden. [...] Men hvad der vil vække mest opsigt - og uro - i Europa var mødet med den eneste tilstedeværende EU-leder, Ungarns premierminister, Viktor Orban. [...] Mens Mellemøsten står i flammer, og krigen raser i Ukraine, rykkede Kina, Rusland og store dele af det globale syd endnu tættere sammen i en alternativ blok, der bliver bredere og stærkere. Udviklingen har været undervejs længe, men er eskaleret i år med udvidelsen af Briks og optagelsen af Den Afrikanske Union i G20. Det tosidede møde mellem Putin og Xi var relativt lavprofileret. Der kom ekstremt lidt konkret ud fra de lukkede forhandlinger. [...] Vladimir Putins tilstedeværelse i Beijing - hans kun anden rejse uden for Rusland siden invasionen i Ukraine i februar 2022 - portrætterede Rusland som et vigtigt element i denne nye verdensorden, og præsenterede Putin som alt andet end så isoleret, som Vesten forsøger at tegne billedet af ham og hans land."

    Information skriver blandt andet i sin leder: "Det var den sidste af de to verdner, som den russiske despot fløj ind til i Beijing i denne uge, hvor han var æresgæst blandt repræsentanter fra flere end 140 lande. Mens værten, Kinas præsident Xi Jinping, udtrykte sit "dybe venskab" med Putin, så stod Vesten tilbage i den første af de to verdner med en geopolitisk våd klud i ansigtet. Det kinesiske gilde var endnu en manifestation af, at der ikke eksisterer en global front mod Putin. [...] Kina påstår at være neutral i forhold til Putins krig mod Ukraine, men det er en pseudo-neutralitet. Beijing har aldrig fordømt krigen, men er med sin åbenlyse diplomatiske og økonomiske støtte med til at neutralisere Vestens sanktioner og gøre Rusland i stand til at fortsætte krigen. Denne uge jublede Xi over, at handlen mellem de to lande har nået "historiske højder" med næsten 200 milliarder dollar årligt. EU har flere gange meldt ud, at Beijings støtte til Putin vil skade Kina-EU-forholdet. Men selv om Kina er bekymret for, at Europa i stadig større grad stiller sig skarpt på USA's side i stormagtsrivaliseringen mellem Washington og Beijing, så er Xi tydeligvis mere optaget af at være på god fod med Putin end EU. Med dets fortsat varme omfavnelse af Putin vil - og bør - Europa i stadig større grad se Kina som en rival."
    Kilder: Jyllands-Posten, s. 15; Information, s. 2

    Migration: Angrebsmand søgte asyl i fire EU-lande
    Den 45-årige tunesiske mand, som formodes at stå bag skuddrabene på to svenskere i Bruxelles i mandags, havde forgæves søgt asyl i fire EU-lande, skriver flere af dagens aviser. De fire lande er Sverige, Norge, Italien og til sidst Belgien, men trods afvisningerne blev manden ikke sendt retur til sit hjemland. Det forarger den belgiske minister for asyl og migration, Nicole de Moor. ”Terroristen, der angreb i Bruxelles, havde bedt om asyl i fire forskellige EU-lande. Hver gang blev han afvist, fordi han ikke opfyldte kravene for at få beskyttelse,” siger Nicole de Moor. Udtalelserne kommer i forbindelse med et møde for EU-landenes justits- og indenrigsministre i Luxembourg, hvor der skal diskuteres, hvordan man kan øge den indre sikkerhed i EU efter formodede islamistiske angreb i den franske by Arras og i Belgiens hovedstad, Bruxelles. Efter mandagens angreb er debatten om migration blusset op i igen, og i flere EU-lande ser man, at indvandrerkritiske partier vinder frem.

    Flere aviser skriver torsdag, at fra EU-kommissær for indre anliggender, Ylva Johansson, lyder det, at EU-landene skal tage fløjlshandskerne af og sende farlige, afviste asylansøgere tilbage hurtigt. Og om nødvendigt med brug af magt. "Vi skal øge indsatsen for at sende de personer tilbage, som ikke har ret til at opholde sig i EU," siger EU-kommissær Ylva Johansson og fortsætter: "Vi har allerede gjort meget. I år er der sket en stigning på 20 procent i antallet, der sendes hjem. Så vi sender flere hjem i dag. Men stadig mere skal gøres." Ylva Johansson peger desuden på, at det er lykkedes at indgå nye aftaler, fordi EU nu siger til tredjelande, at de får begrænset deres visa-adgang til EU, hvis de ikke samarbejder om at modtage egne borgere. EU-Kommissionen presser desuden på for, at EU-Parlamentet skal godkende ny lovgivning, der skal gøre det lettere at sende afviste asylansøgere tilbage. "Tilbagesendelsesdirektivet er et nøgleelement. Vi forventer, at EU-Parlamentet giver mulighed for, at vi hurtigt kan tilbagesende personer, som vurderes at udgøre en trussel," siger næstformand i EU-Kommissionen Margaritis Schinas og tilføjer: "De skal kunne sendes tilbage uden en periode med frivillighed først. Det er det sidste element, vi mangler, i kampen mod terrorisme. Nu er det tid til at få det på plads."
    Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 6, torsdag; Politiken, s. 6, torsdag; Berlingske, s. 5, torsdag; Jyllands-Posten, s. 16; B.T., torsdag

    Andre EU-historier

    Institutionelle anliggender: Her er 6 ting, du skal holde øje med til Europaparlamentsvalget
    Altinget bringer en kommentar af Malene Møller Hall, kommunikationsrådgiver, Primetime, medlem, LA. Hun skriver blandt andet. "EU-politik er en abstrakt størrelse, synes danskerne at mene. Bruxelles er langt væk. Men næste år skal vi til det igen. Mette Frederiksen har sat dato på. 9. juni, bliver det. Europaparlamentsvalget i 2024 bliver noget så usædvanligt som et EP-valg uden en eller flere af de allerstørste politiske kendisser på vej på retræte. Partilisterne er ved at være på plads, og tegner et billede af, at valget står mellem kandidater, der mener en masse om EU, men som det store flertal af danskerne ikke kender. Uden en Morten Messerschmidt (DF), en Margrethe Auken (SF) eller en tidligere statsminister, er der lagt op til en kamp mellem nye, unge, interessante kandidater. Læg dertil, at Europaparlamentsvalget er det første valg, siden midterregeringen tog form. En oplagt mulighed for vælgerne til for alvor at udtrykke deres utilfredshed. [...] Bliver endnu flere vælgere hjemme, fordi feltet er uinteressant? Måske. Men man kan også håbe på mere EU-politisk debat. Det er vi ikke vant til."
    Kilde: Altinget

    Udenrigspolitik: Den totale kynisme
    Ekstra Bladet skriver blandt andet i sin leder: "Den amerikanske præsident, Joe Biden, kommer ilende, men arabiske ledere knalder døren i for næsen af ham. Putin og Kinas præsident, Xi, kritiserer Israel, men ikke Hamas, og sidder i øvrigt stille og godter sig, mens tingene løber løbsk. USA sender tunge flådefartøjer afsted. Og imens skændes EU-lederne offentligt om, hvad man skal sige og gøre - hvem man skal kritisere og hvor meget, og om man skal lukke for bistand til palæstinenserne eller ej. Det ville være komisk, hvis ikke det var så rædselsfuldt. [...] Den nye verdensorden består af afmægtige vestlige ledere, som forsøger at skabe ro og få nødhjælp ind uden hjælp hverken fra det opreklamerede 'globale syd' eller ballademagerne Kina og Rusland. Dette er ikke nogen 'multipolær' verdensorden - den er nulpolær. Kaos. Et kaos, som ikke engang USA længere er i stand til at dæmme op for. [...] Og imens vrider Putin hænder og taler om 'en tragedie' og advarer om, at Israels krig vil give civile tab. Det var så her, den tyske forbundskansler, Olaf Scholz, i går tændte af. "Jeg bliver mere end rasende over at høre, at den russiske præsident nu render rundt og advarer om, at krigshandlinger kan give civile ofre," sagde han: "Så kan det virkelig ikke blive mere kynisk." Det må man jo sige, at Scholz har ret i. Det bliver ikke mere kynisk."
    Kilde: Ekstra Bladet, s. 16

    Klima: EU kæmper for at få piller og cremer ud af spildevandet
    Ifølge EU-Kommissionen stammer 92 procent af de miljøfarlige stoffer i Europas byspildevand fra medicin- og kosmetikprodukter og derfor vil EU-Kommissionen have producenter af medicin og kosmetik til lommerne for at rense for den forurening, som deres produkter er skyld i, skriver flere aviser torsdag. I denne uge på rådsmødet for EU's miljøministre tages det kontroversielle forslag op om producentansvar. I forrige uge vedtog EU-Parlamentet en ny version af EU's direktiv for byspildevand, hvor det tegner til, at skatteborgerne skal betale 20 procent af regningen, i stedet for at den sendes 100 procent til producenterne. Resultatet skuffer EU-parlamentariker Nikolaj Willumsen fra Enhedslisten. "Det er tragisk, at både flertallet i Europa-Parlamentet og i Ministerrådet lægger op til at udvande forslaget om bedre beskyttelse af vandmiljøet. Vi ser, hvordan havet og vandløbene omkring os lider. Der er brug for ambitiøs handling for at genoprette naturen," siger han. Nikolaj Willumsen glæder sig dog over, at EU-medlemslandene - i modsætning til flertallet i EU-Parlamentet - står fast på overordnet at sende regningen til den forurenende industri i stedet for skatteborgerne.
    Kilder: Berlingske, torsdag; Kristeligt Dagblad, torsdag; B.T., torsdag

    Det digitale indre marked: EU går i krig mod spredningen af falske oplysninger
    EU-kommissæren Thierry Breton er ude med riven efter flere sociale medier, men særligt X, efter konflikten mellem Israel og Palæstina er genopblusset, skriver Børsen. Ifølge Kommissionen bliver der på X spredt “terroristisk og voldeligt indhold og hadefulde ytringer”. En ny EU-lov ved navn Digital Service Act (DSA) placerer ansvaret for at moderere indholdet hos mediet og det er også derfor, at Breton gav direktøren og ejeren af X, Elon Musk, ét døgn til at forklare Kommissionen, hvad der gøres for at efterleve den nye lov. EU-Kommissionen kan bekræfte overfor Børsen, at de har modtaget en redegørelse fra Musk, som de vil “analysere” og beslutte, hvordan de går videre med. Hvis EU-Kommissionen ikke mener, at Musk har gjort nok for at overholde loven mod spredning af mis- og desinformation på sociale medier, så risikerer han en bødestraf. “Ved at udpege platformene og deres direktørers ansvar i kontrollen - eller mangel på samme - af ulovligt indhold, sender vi et meget eksplicit signal: Tingene har ændret sig i Europa. Det her skal respekteres,” sagde Breton i en tale onsdag. Han understregede samtidig, at de sociale medier har fået tid og midler nok til at tilpasse platformene de nye regler, der trådte i kraft sidste efterår. Der er fire sociale medier, der har modtaget brev fra EU, hvori de bedes om at overholde de nye regler om misinformation. Det drejer sig om X, Tiktok, Youtube og Facebooks moderselskab Meta. Fra Socialdemokratiets europaparlamentsmedlem, Christel Schaldemose, der har været chefforhandler på regelsættet, lyder det: “Havde vi ikke implementeret DSA'en, er mit indtryk, at det ville have set langt værre ud. Med reglerne kan vi via lovgivningen holde sociale platforme til ansvar, hvis deres algoritmer er med til at sprede mis- og desinformation.”
    Kilde: Børsen, s. 30

    Finansielle anliggender: Krigsfrygt i ECB: “Vi er omgivet af mørke”
    I Indsigt i Børsen i dag skriver udenrigsredaktør, Hakon Redder, blandt andet: "Ledende politikere overalt i verden beskæftiger sig lige nu mest med den humanitære situation i Gazastriben. [...] Men bag den dybe bekymring over Gazas mangel på vand, mad, medicin og energi, overvejer ledende aktører i bl.a. USA og EU også de sandsynlige scenarier for krigens videre forløb. Værten for næste uges rentemøde i Den Europæiske Centralbank er blandt de første, der taler åbent om de økonomiske risici. “Vi har en ny kilde til uvished i Mellemøsten, det er fuldstændig uvist, hvad der vil ske, vi er omgivet af mørke. Så det er bedre at holde alle muligheder åbne,” siger Yannis Stournaras, chef for Grækenlands centralbank i et interview med Financial Times. Han vil derfor holde renten uændret. “Det er et spørgsmål om sund fornuft,” siger han om den beslutning, der alligevel ventes i Athen. Næste uges rentemøde vil sædvanen tro blive ledet af ECB-chefen Christine Lagarde, men én gang om året holder man rentemødet uden for Frankfurt, og derfor er græske Yannis Stournaras vært. Og han advarer om, at i EU kan krigen få konsekvenser i form af både nye, store flygtningestrømme samt afbrydelse af olieleverancerne, så olieprisen sendes i vejret i kombination med øget inflation. Det vil gøre det sværere for centralbankerne at normalisere pengepolitikken med de ventede rentesænkninger næste år. [...] En åben krig mellem Iran og Israel er det virkelig grimme scenarie, hvor olie kan stige med over 55-60 pct. til 150 dollar pr. tønde. Fordi Iran bl.a. kan lukke Hormuzstrædet, hvor 20 pct. af verdens olie sejles igennem. “Teheran vil sikkert aktivere hele netværket af partnere i Syrien, Iraq, Yemen og Bahrain, der er en lang liste af både bløde og hårde vestlige mål i regionen at vælge imellem,” siger Hasan Alhasan, fellow ved det internationale institut for strategiske studier (IISS) til Bloomberg. Spændingerne mellem Kina, Rusland, Iran og Vesten vil også øges. Det scenarie er ikke sandsynligt, fordi Iran ikke betragtes som værende interesseret i en åben krig. “Men muligheden for en fejlberegning er stor,” advarer Alhasan.
    Kilde: Børsen, s. 26

    Klima: Vi skal ikke slække på de grønne ambitioner
    Børsen bringer et debatindlæg af Jens Højgaard Christoffersen, Group CEO, COWI. Han skriver Blandt andet: "Vi skylder vores fremtidige generationer at holde fast og kæmpe flere vigtige kampe samtidig. Som en af verdens største økonomier og en betydelig drivhusgasudleder har EU et enormt ansvar. Unionen er kendt for at være visionær og have modet til at tage større skridt end for eksempel Kina og USA, både når det gælder konkrete reduktioner i udledninger, og når det gælder om at være et forbillede for resten af verden med hensyn til grøn omstilling. EU's fremskridt er kun blevet muligt, fordi medlemslandene aktivt har støttet investeringer og øget regulering. [...] Desværre ser vi en bekymrende tendens blandt de europæiske stormagter - Storbritannien er lige nu ved at lette på klimaambitionerne, og Tyskland og Frankrig følger efter. [...] Vi har nationale, europæiske og globale mål for CO2-udledningen, som vi er forpligtede til at nå. Jeg håber, at den danske regering og vores repræsentanter i Europa-Parlamentet vil påtage sig ansvaret og kæmpe for at bevare klimaambitionerne - både i EU og herhjemme. Det er vigtigt at fastholde vores engagement og sikre en bæredygtig fremtid."
    Kilde: Børsen, s. 39

    Konkurrence: Direktør bange for at flere får statstilskud
    Jens Risvig Pedersen, adm. direktør i Welcon, mener, at statstilskud til Welcons konkurrenter giver unfair konkurrence, skriver Weekendavisen. “Jeg - og med mig rigtig mange andre leverandører til vindmølleproducenterne - kigger nervøst på den stadig voksende udbredelse af statstilskud. Vi ved, det sker i Kina, og vi har set, at amerikanerne gør det,” siger han. I øjeblikket overvejer EU at indlede en undersøgelse af, om den kinesiske vindenergisektor får statsstøtte. “Vestas har udtalt, at selskabet er imod tilskud, men ingen kan jo fortænke Vestas, som er i global konkurrence, i at købe vindmølletårne hos kinesiske leverandører, hvis de er 20-30 pct. billigere end europæiske. Så EU bør optræde som en samlet enighed her. Og vi bør pålægge de statsstøttede kinesiske produkter importtold på 100-200 procent,” mener Jens Risvig Pedersen.
    Kilde: Børsen, s. 12

    Udenrigspolitik: Resolution mod Putin
    Om kun fem måneder er der præsidentvalg i Rusland og her får Vladimir Putin mulighed for at blive valgt for femte gang, skriver Weekendavisen. I en resolution, som Europarådet vedtog i fredags, lyder opfordringen, at hvis Putin fortsætter med at regere, efter at hans nuværende præsidentperiode udløber i foråret 2024, bør europæiske lande ikke længere anerkende hans legitimitet. Resolutionen blev vedtaget enstemmigt i Europarådet, som har 46 medlemslande og som i alt tæller omkring 675 millioner europæere i både EU-stater og ikke-EU-stater. Magtpartiet Georgiens Drøm udeblev dog fra afstemningen, fordi dets parlamentarikere enten havde travlt med at være valgobservatører i Polen eller havde "andre forpligtelser". Det mest sandsynlige er dog, at georgiske magthavere simpelthen vil undgå at udfordre Rusland, for de har set, hvad der kan ske, når man gør det. Det er også grunden til, at Georgien stadig ikke har tilsluttet sig de sanktioner, som EU har indført mod Rusland.
    Kilde: Weekendavisen, s. 10

    Sikkerhedspolitik: Krigsprocessen
    Weekendavisen bringer en analyse af militærforsker Mikkel Vedby Rasmussen, som blandt andet skriver: "Konsekvenserne af Hamas' pogrom 7. oktober er, at en krig er begyndt i Mellemøsten. Tilbage står at finde ud af, hvem der skal udkæmpe den. [...] Indtil videre har USA været omhyggelig med ikke at pege på præsterne i Teheran som bagmændene bag Hamas' angreb. Men alle de grunde, som Rusland og Kina har haft til direkte og indirekte at støtte iranerne, er grunde for USA til at bistå Israel i et angreb på Iran. USA kan konkludere, at det ikke giver nogen mening at adskille konflikter, der reelt hører sammen. Præsident Biden står derfor over for et skæbnesvangert valg. Han kan vælge at håndtere krisen i Mellemøsten efter de gammelkendte logikker, hvor effekten af Israels angreb på Gaza begrænses for at søge at skabe fred mellem Israel og dets naboer, når støvet har lagt sig. Biden kan imidlertid også beslutte sig for at eje konflikten og dens kontekst. I så fald skal Iran og Rusland identificeres som bagmænd. Den vej fører til yderligere konfrontation, men den giver USA muligheden for at undslippe de strategiske dilemmaer, som de gammelkendte logikker låser præsidenten fast i. [...] USA og dets allierede kan vælge, om tiden er kommet til at tage konfrontationen med Iran og dets bagmænd - Rusland og Kina. I så fald vil Hamas' overfald på Israel være datoen for en ny kold krig, snarere end 22. februar 2022, hvor Rusland overfaldt Ukraine. USA kan også vælge at gøre gode miner til slet spil og søge at begrænse konflikten. Uanset om vi får den store eller den lille krig, så har freden lange udsigter."
    Kilde: Weekendavisen, s. 9

    Klima: EU går efter at udfase fossile brændsler ved næste klimatopmøde
    EU er blevet enige om at arbejde for udfasning af fossile brændsler ved det næste klimatopmøde - COP 28 - til november, men modstanden bliver hård, skriver Politiken. Dan Jørgensen (S), minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, oplyser, at beslutningen blev taget af EU's ministre ved et rådsmøde i Luxembourg mandag aften. Derudover vil EU også argumentere for, at der skal laves globale mål for vedvarende energi. "Vi arbejder for en tredobling af den globale vedvarende energi inden 2030 og en fordobling af energieffektiviteten globalt. Det er virkelig godt for klimaet og helt nødvendigt, hvis vi skal holde temperaturstigningerne under 1,5 grader," siger Dan Jørgensen. EU's ministre lagde sig også mandag fast på, at unionen i dette års COP-mandat skal arbejde for at udfase alle fossile brændsler. Der blev ikke sat et præcist årstal på, men EU taler om, at det skal gøres i god tid før 2050, og at også alle former for tilskud til kul, olie, gas og anden fossil energi skal stoppes. EU's mission forventes at møde kraftig modstand i Abu Dhabi, hvor topmødet afholdes og Dan Jørgensen tør heller ikke gisne om, hvor det ender. "Men for første gang i denne her COP-proces tror jeg, at der er en realistisk mulighed for, at vi kan få vedtaget en stærk tekst om at udfase fossile brændstoffer," siger han.
    Kilde: Politiken, s. 12

    Interne anliggender: Italiens ”jernmor” satser på familien. Og det kan give problemer
    Efter et år ved magten har Italiens første kvindelige premierminister Giorgia Meloni vundet accept blandt kritikere, men det er ikke lykkedes hende at skaffe kernevælgerne afgørende politiske sejre, skriver Kristeligt Dagblad. Giorgia Meloni har formået at bortmane frygten for en pro-russisk regering i Rom og hun har også trukket Italien ud af partnerskabsaftalen med Kina om den kinesiske stats globale Belt and Roadinitiativ, som blev indgået i 2019. Dermed har Meloni understreget sin loyalitet over for USA og bekræftet Italiens tilhørsforhold til Nato. Samtidig har hun skruet ned for den EU-kritiske retorik. Italiens økonomi er stærkt afhængig af de store tilskud fra EU's genopretningsplan efter covid 19-pandemien, som den forrige regeringsleder, Mario Draghi, fik forhandlet på plads. EU-kommissionen har også en stærk interesse i, at prestigeprojektet ikke bliver tabt på gulvet. ”Meloni nærer først og fremmest ingen illusioner om Italiens evne til at bane sin egen vej. Hun forstår, at hvis Italien brød ud af de vestlige landes fold, ville det skade landets omdømme blandt partnerne i EU og Nato, undergrave dets internationale troværdighed og muligvis udløse økonomisk ustabilitet,” vurderer Luigi Scazzieri, seniorforsker ved den London-baserede tænketank Centre for European Reform. I år er antallet af flygtninge og migranter, som ankommet til Italien, mere end fordoblet i forhold til 2022 og i en nylig meningsmåling fra Euromedia Research dumper 60 procent af de adspurgte regeringens indvandringspolitik. "Jeg havde håbet, at det ville gå bedre på indvandringsområdet,” indrømmede Meloni forleden på det statslige tv, Rai og tilføjer: ”Vi har arbejdet hårdt. Det er et meget komplekst problem, men jeg er sikker på, at vi løser det.”
    Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 6

    Grundlæggende rettigheder: Iransk kvinde æret med EU-pris
    Den afdøde iranske kvinde Mahsa Amini og den protestbevægelse, som hendes død har udløst, blev i går tildelt EU-Parlamentets menneskerettighedspris, Sakharovprisen, skriver flere af dagens aviser. Sidste år døde den 22-årige Mahsa Amini i det iranske moralpolitis varetægt, efter hun var blevet anholdt, fordi hendes hijab ifølge de iranske myndigheder ikke dækkede håret godt nok. ”Ved at vælge dem som modtagere anerkender vi deres kamp og fortsætter med at ære alle dem, der har betalt den ultimative pris for frihed,” siger EU-Parlamentets formand, Roberta Metsola.
    Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 11; Berlingske, s. 14; Ekstra Bladet, s. 11; Information, s. 7; Jyllands-Posten, s. 16; Politiken, s. 6

    Det digitale indre marked: Danmark nærmer sig Kinas skærmpolitik
    Danske politikere har for nylig skærpet kritikken af børns skærmforbrug, hvor de nye anbefalinger minder om den kinesiske tilgang til sociale medier og skærme, skriver Kristeligt Dagblad. Professor i kommunikation og digital transformation på CBS, Mikkel Flyverbom, mener, at det er en positiv udvikling, da politikere i Vesten generelt ifølge ham har sovet i timen. ”Jeg tror helt klart, at vi har undervurderet, hvad det er, vi er oppe imod. Vi har troet, at borgere med oplysning og digital dannelse vil kunne træffe informerede valg. Men inden for techindustrien har en alliance af tech-designere og adfærdspsykologer udviklet tjenester, der går uden om den rationelle del af vores hjerne og taler mere direkte til vores følelser og impulser,” siger han. Andreas Lieberoth, lektor i pædagogisk psykolog på Aarhus Universitet, er dog ikke ubetinget begejstret for den tiltagende politiske modstand mod skærme. ”Jeg er ikke sikker på, at vi i Danmark har lyst til at være så restriktive som Kina. Kina har jo en lang og stolt tradition for topstyring i stort set alt. Min holdning er, at vi bør finde en fælleseuropæisk model, fordi det vil gøre det nemmere at lægge pres på de store tech-virksomheder,” siger Lieberoth. Der er allerede en fælleseuropæisk løsning på trapperne. En større EU-forordning, der har til formål at skabe et mere sikkert og gennemsigtigt ”digitalt univers”, træder i kraft den 17. februar 2024.
    Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 8

    Udenrigspolitik: "Det her handler om staten Israels overlevelse og ret til selvforsvar"
    Information bringer et interview med Socialdemokratiets politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen. Han mener ikke, at det er paradoksalt, at regeringen først stopper udviklingsstøtten til Palæstina og nu øger nødhjælpen med 50 millioner kroner. "Vi har hele vejen igennem udtrykt sympati, også for de civile palæstinensere," siger Christian Rabjerg Madsen og fortsætter: "Når rækkefølgen er, som den er, så skyldes det, at konflikten startede med, at Hamas begik et grotesk massemord, som vi i begyndelsen udtrykte dyb forfærdelse og sympati med israelerne over. Efterfølgende har der været en militær aktion fra Israel for at forhindre, at et lignende terroranslag kan ske igen, og i den forbindelse er der ulykkeligvis også civile ofre." Han understreger samtidig, at regeringen og Socialdemokratiets entydige opbakning til Israel stadig gælder. "Det er vigtigt at sige, at Danmark er en del af et fælles statement fra EU's medlemslande, som handler om støtte til Israel, fordømmelse af Hamas, en indsats for deeskalering, respekt for krigens love og mere humanitær hjælp til Gaza. Jeg mener ikke, vi adskiller os fra andre lande på det her område," siger Christian Rabjerg Madsen og fortæller samtidig, at Danmark og EU på sigt arbejder for en tostatsløsning, hvor palæstinensere og israelere kan leve i fred og fordragelighed.
    Kilde: Information, s. 4-5

    Sources


    Article information

    Author: Jason Brown

    Last Updated: 1702367403

    Views: 1316

    Rating: 3.7 / 5 (33 voted)

    Reviews: 89% of readers found this page helpful

    Author information

    Name: Jason Brown

    Birthday: 1951-12-22

    Address: USNS Thomas, FPO AA 20519

    Phone: +3815215632526680

    Job: Dietitian

    Hobby: Meditation, Billiards, Dancing, Arduino, Embroidery, Yoga, Cycling

    Introduction: My name is Jason Brown, I am a unwavering, dazzling, transparent, unguarded, courageous, Colorful, venturesome person who loves writing and wants to share my knowledge and understanding with you.