Der venter en våd weekend den 20. og 21. maj for de frivillige, der har meldt sig til at udplante 22.000 ålegræs-skud på bunden af Kolding Fjord. De frivillige er rekrutteret af organisationen Os Om Havet og når weekenden er slut, vil de frivillige have beriget fjorden med flere tusinde kvadratmeter ålegræs. Målet er i alt 15.000 kvadratmeter ålegræs, hvilket størrelsesmæssigt svarer til ca. tre fodboldbaner.
Ålegræs-udplantningen er et led i et storstilet ålegræs-projekt, som Kolding Kommune og Syddansk Universitet sidste år indgik en aftale om. Målet med projektet er at skabe grobund for bedre vandmiljø og højere biodiversitet i Kolding Fjord.
- Vores indre farvande er desværre under pres og Kolding Fjord er ingen undtagelse. Derfor er det vigtigt, at vi igangsætter initiativer som dette, der kan supplere de andre indsatser vi har fokus på, som fx at reducere i landbrugets udledninger af næringsstoffer og i skybrudsoverløb fra spildevandsnettet. Ved at have dygtige forskere med ombord, kan vi desuden få ny og afgørende viden om, hvordan vi i fremtiden bedst muligt laver marin naturgenopretning, fortæller formand for udvalget Natur, Miljø og Klima Jørn Chemnitz og tilføjer:
- Det er også helt fantastisk, at en flok frivillige har lyst til at udføre det kæmpestore arbejde, det bliver at udplante ålegræsset skud for skud, så en stor cadeau til dem. Jeg glæder mig meget til at følge processen og se resultatet.
Base på efterskole
Os Om Havet og SDU, der i samarbejde står for ålegræs-udplantningen, har fået lov til at få base på Koldingegnens Idrætsefterskole, der ligger helt ud til Kolding Fjord. Rent praktisk foregår arbejdet ved at ålegræs-skuddene høstes fra sunde naturlige ålegræsbede. Derefter sejles de ind til efterskolen, hvor hvert enkelt skud bindes på et jernsøm, som dykkere sejler ud med og planter. Udplantningen sker på sandbund på ca. 1,5 meter vanddybde.
- Ålegræs er vores vigtigste vandplante i de indre danske farvande, men har i årtier været i kraftig tilbagegang. Der er i dag stor mangel på ålegræsenge og derfor er projektet en vigtig indsats i vores bestræbelser på at sikre et bedre havmiljø, fortæller biolog Ib Clausen fra Kolding Kommune.
Det er forskerne fra SDU, der på baggrund af testudplantninger, har udpeget de mest velegnede steder for udplantningen. Valget til de nye ålegræs-enge i Kolding Fjord er faldet på et område vest for Kidholme og i Agtrupvig.
Kom forbi efterskolen og bliv klogere på ålegræs og livet i havet
Lørdag den 20. maj kl. 11-14 holder Naturpark Lillebælt et ålegræs-event ved Koldingegnens Idrætsefterskole, hvor alle er velkomne til at kigge forbi og høre mere om det store naturgenopretningsarbejde med ålegræs. Adressen er Drejensvej 100 i Kolding.
Der vil også være mulighed for selv at prøve at binde et ålegræsskud og desuden tager Naturparken waders og vandkikkerter med, som man kan låne og komme en tur med ud i strandkanten for at kigge efter dyr og planter på det lave vand.
Læs mere om SDU og Kolding Kommunes ålegræsprojekt her: https://www.kolding.dk/borger/planer-og-projekter/marina-city/nyt-om-marina-city/stort-alegraesprojekt-i-kolding-fjord/
Hvis du vil hjælpe til som frivillig med at plante ålegræs, kræver det tilmelding gennem Os om Havet: https://www.facebook.com/events/718227229952135
Se mere om Naturpark Lillebælts ålegræs-event den 20. maj her: https://www.facebook.com/events/539617711659022
Seneste nyheder
- Ryd lageret for ting indsamlet fra genbrugspladserne 16. november 2023
- Plovfuren spærret for gennemkørsel 16. november 2023
- Pres på trafikken på Skamlingvejen 15. november 2023
- Julemanden kommer til Kolding 13. november 2023
- Efterårsfejning af kommunes veje og cykelstier 13. november 2023
Author: Mary Miller
Last Updated: 1700145722
Views: 1640
Rating: 3.9 / 5 (120 voted)
Reviews: 90% of readers found this page helpful
Name: Mary Miller
Birthday: 2007-09-03
Address: 7871 Jennifer Viaduct, Jonathanshire, SC 25478
Phone: +4724295663368490
Job: Article Writer
Hobby: Beer Brewing, Billiards, Cross-Stitching, DIY Electronics, Dancing, Backpacking, Camping
Introduction: My name is Mary Miller, I am a audacious, proficient, exquisite, treasured, Determined, multicolored, resolute person who loves writing and wants to share my knowledge and understanding with you.