I et internationalt samarbejde har politifolk fra flere lande slået til mod et muligt kriminelt netværk, som ifølge politiet har svindlet titusindvis af ofre – heriblandt en række danskere.

Svindlen er ifølge politiet foregået ved, at falske investeringsrådgivere har fået deres ofre til at overføre penge til dem, i den tro at de investerede i blandt andet den såkaldte kryptovaluta bitcoin.

Ifølge en tysk anklagemyndighed har netværket gennem to et halvt år svindlet deres ofre for 500 millioner euro – svarende til 3,7 milliarder danske kroner. Sagen efterforskes stadig.

I DR’s nye podcastserie ”Bitcoin-bedraget” og i forbrugermagasinet Kontant fortæller flere danskere, at de mener at være blandt de titusindvis af svindelofre.

En af dem er Mette, der sammen med sin eksmand endte med at investere godt 1,1 million kroner i det, de troede var bitcoins og aktier via en platform kaldet Qteck.io, som DR Nyheder tidligere har sat fokus på. I dag er pengene tilsyneladende forsvundet.

- Jeg troede faktisk på dem, jeg troede, det var rigtigt. Jeg har set siderne, jeg har set mailene, det ser så professionelt ud. Så den havde jeg ikke luret, fortæller Mette, der af hensyn til sin familie ikke ønsker sit efternavn frem.

Danske ofre fundet på servere

Tysk politi ransagede i efteråret med bistand fra Europol adresser i Cypern, Ukraine og Bulgarien.

I den bulgarske hovedstad Sofia fandt politiet to callcentre. Her sad omkring 100 personer, som politiet betragter som ”falske investeringsrådgivere”, og som ringede til potentielle ofre i Danmark, Sverige og en række andre lande.

- På nuværende tidspunkt i vores efterforskning er vi sikre på, at det er svindel, siger anklager i Göttingen Manuel Recha, der koordinerer efterforskningen af sagen.

I klippet herunder fra tysk og bulgarsk politi kan du se politiet ransage et af callcentrene i Sofia i Bulgarien:

Ifølge den tyske anklager lykkedes det politiet at beslaglægge computere, telefoner og servere i callcentrene, hvor de også fandt lister med navne på ofrene og de beløb, de er blevet svindlet for:

- Databaserne viser alle ofrene. Alle de personer, som blev kontaktet fra callcentret. Og de beløb, som ofrene har investeret, siger Manuel Recha, som bekræfter, at flere af ofrene er fra Danmark.

På baggrund af de beslaglagte servere har efterforskere identificeret mindst 85 hjemmesider, som ofrene har overført penge til, i den tro at de investerede i eksempelvis guld, aktier eller bitcoins.

Selvom efterforskningen stadig er i gang, har tysk politi valgt at advare mod de formodede svindelhjemmesider, da flere af siderne stadig er tilgængelige på internettet. En af de hjemmesider, politiet advarer mod, er Qteck.io. Det er den hjemmeside, Mette og hendes eksmand benyttede.

Mette og eksmand svindlet for en million kroner

Mettes eksmand troede, at han havde investeret hundredtusindvis af kroner netop via Qteck.io. En side, som Mette også har set.

Men en dag var hans såkaldte investeringskonto på hjemmesiden låst, og han blev mødt med en besked om, at han skulle lave et indskud på et stort pengebeløb for at låse kontoen op.

Han bad derfor Mette om hjælp til at optage lån, så han kunne få gang i handlen igen.

Mette var skeptisk, fortæller hun. Men efter at hun og eksmanden havde holdt et telefonmøde med en medarbejder fra Qteck.io, optog hun kviklån på 300.000 kroner og overførte pengene til sin eksmand, så han kunne genåbne sin konto.

Set i bakspejlet mener hun, at medarbejderen fra Qteck.io udnyttede hendes dårlige samvittighed:

- Hvis ikke du hjælper nu her, så skal din eksmand gå fra huset, og dine børn har ikke noget sted at bo, og dine børn skal også være stolte af, hvad du gør som mor. Jeg kunne virkelig gøre en forskel ved at hjælpe, fortæller Mette om den måde det – ifølge hende – lykkedes Qteck-medarbejderen at overbevise hende om at hjælpe sin eksmand.

Eksmand indlagt med depression

Men næste gang Mette hørte om eksmandens investeringer, blev hun bange. Han mente, at han havde tabt sine penge og var helt i knæ, da han ringede til hende.

- Det hele var noget lort, han kunne ikke betale sine regninger, og det hele var måske også bare bedre, hvis ikke han var her mere. Og så bliver man jo helt panikslagen, siger Mette.

I oktober sidste år blev Mettes eksmand indlagt på en psykiatrisk afdeling med en depression. Og først derefter gik det op for Mette, at hun og eksmanden tilsyneladende havde været udsat for svindel.

- Da jeg så prøver at logge ind på min eksmands tradingside via hans computer, der er hans side lukket ned. Så alle pengene er væk, siger hun.

Ifølge Mette har de sammenlagt mistet godt 1,1 million kroner.

- Jeg bliver jo frustreret og ked af det og megavred altså. Men mest af alt bliver jeg rigtig ked af det, fordi det er jo gået udover min eksmand, min familie, det er gået udover mig også. At man kan blive svindlet så meget, at man skubber folk derud, hvor man mister grebet på livet, det gør mig helt vildt ked af det, siger hun.

Mette har i dag solgt sin bil og flytter i en billigere bolig, så hun kan afdrage på sin gæld fra kviklånet.

Både Mette og hendes eksmand har anmeldt Qteck.io og den svindel, de mener at have været udsat for, til dansk politi. Men i dag – et halvt år senere – har de stadig ikke hørt fra politiet.

48 anmeldte sager

Anmeldelser om økonomisk it-svindel bliver samlet hos Nationalt Center for It-Kriminalitet (NCIK), hvor den indledende efterforskning foretages.

Men NCIK har efter den indledende efterforskning valgt at sende Qteck-anmeldelserne ud til de lokale politikredse, hvor ofrene bor.

Ifølge centerchef Jesper Kracht har NCIK i løbet af to år modtaget 48 anmeldelser, der involverer Qteck.io.

Han fortæller, at NCIK ikke har set et mønster i anmeldelserne, der har givet anledning til at efterforske sagerne på nationalt plan.

- Det er forskellige konti. Det er et fåtal af sager, hvor man kan se, at det måske er den samme konto. Det er en bred vifte af forskellige konti, navne, mailadresser, telefonnumre. Der tegner sig ikke en rød tråd på tværs, siger Jesper Kracht.

Men når I sidder centralt og sender sagerne ud i forskellige politikredse, er der så ikke en risiko for, at de sidder og laver dobbeltarbejde i de enkelte kredse?

- Jo, det er vi fuldstændige opmærksomme på. Vi gjorde politikredsene opmærksomme på, at uagtet at nogle af de her Qteck-sager måske hænger sammen, hvis efterforskningen blotlægger det, så skal de være opmærksomme på, at de ligger i forskellige politikredse. Og det er ikke optimalt, det er vi fuldstændige enige i, siger Jesper Kracht.

Da DR henvendte sig til NCIK, kendte de ikke til den internationale aktion, hvor politiet beslaglagde bevismateriale i de to callcentre i Bulgarien.

Derfor har de heller ikke kædet de 48 danske anmeldelser sammen med den. Det vil politiet i Danmark forsøge at gøre nu.

Anklagerne om svindel er blevet forelagt for Qteck.io via firmaets officielle mailadresse og telefonnumre.

DR har ikke modtaget svar på henvendelserne.